Neurologi
For sundhedsprofessionelle

Neurologi Neuroanatomi Statistik Home

NEUROANATOMI



Sygdomme


Apopleksi

Introduktion
Epidemiologi

Klinik


Dysfagi

Undersøgelser

SIP score
Glasgow Coma Scale
GUSS (dysfagi screening)

Slides


Slides

Begreber


Ordliste

Litteratur


Litteratur



Jacob Liljehult
Klinisk sygeplejespecialist
cand.scient.san, Ph.d.

Neurologisk afdeling
Nordsjællands Hospital

Ordliste og forkortelser

Liste over de ord, begreber og forkortelser, der anvendes indenfor det neurologiske speciale

Abdominalrefleks Sammentrækning af mavemusklerne ved irritation af huden Absces Byld Absence Kortvarig åndsfraværelse (ofte ca. 1 minut) Abstinens Afholdenhed, fx fra alkohol; bruges også om symptomer der opstår ved fravær af vanligt rusmiddel Abuli Ubeslutsomhed, mangel på vilje; se som manglende evne til at tage initiativ eller igangsætte aktiviteter. Ses ofte ved læsioner i frontallapperne eller thalamus Abusus Misbrug ADL Activity of Daily Living; Dagligdagsaktiviteter AF Atrieflimmer; kan også forkortes AFLI. Rytmeforstyrrelse hvor hjertetsatrier (forkamre) slår hurtigere end ventriklerne. Risikofaktor for apopleksi Afasi Påvirket evne til at kommunikere verbalt AFLI Atrieflimmer. Rytmeforstyrrelse hvor hjertetsatrier (forkamre) slår hurtigere end ventriklerne. Risikofaktor for apopleksi Afoni Uden lyd (tab af stemmen) Agnosi Manglende evne til af genkende/identificere genstande Agrafi Manglende evne til at skrive AIDP Acute Inflammatory Demyelinating Polyradiculoneuropathy; synonymt med Guillain-Barré syndrome AK Antikoagulans; blodfortyndende medicin. Betegnelsen bruges oftest om Marevan Akalkuli Nedsat evne til at regne Akinesi Ubevægelighed Aleksi Manglende evne til at læse ALS Amyotrofisk lateral sklerose; Neuromuskulær sygdom Amaurosis fugax Forbigående blindhed på det ene øje Amnesi Hukommelsestab Analgetika Smertestillende medicin Anartri Manglende evne til at artikulere/udtale lyde Aneurisme Udposning af karvæg i en arterie Angiografi Røntgen/CT-undersøgelse af blodkar kontrastindsprøjtning Angiom Karsvulst Anisokori Pupilforskel; forskel i størrelsen på pupillerne Anoksi Uden ilt; anvendes ofte om generelt manglende ilttilførelse af ilt til hjernen Anosmi Ophævet lugtesans Anosognosi Manglende sygdomsindsigt Antiepileptika Medicin mod epilepsi Antikonvulsiva Medicin mod kramper Antons syndrom Syndrom med kortikal blindhed og manglende sygdomserkendelse; ses ved skader i begge occipitallapper Anæstesi 1) Ophavet berøringssans. 2) Bedøvelse med tab af smertesans og bevidsthed Apopleksi Pludseligt indsættende fokale neurologiske udfald, der enten skyldes en blodprop eller blødning i hjernen (se yderligere her) Apraksi Manglende evne til at udføre praktiske færdigheder Arteriografi Røntgenundersøgelse af pulsåre med kontrastindsprøjtning Asomatognosi Manglende genkendelse eller opmærksomhed mod en kropsdel; omfatter som regel en paretisk kropsdel (oftest i venstre side af kroppen) Astereognosi Manglende evne til at føle form og størrelse af en genstand Astrocytom Type af hjernetumor Ataksi Manglende evne til at koordinere bevægelser Atetose Langsomme, ufrivillige, slangeagtige bevægelser Aura Følelse eller oplevelse der kommer før anfald (fx migræne eller epilepsisk); fx lugt, synsforstyrrelser, lyde/musik eller følelse af uro AVM Arterio-venøs malformation; karmisdannelsen Babinski refleks refleks hvor storetåen ekstenderes og tæerne sprædes ved stimulation under fodsålen Baghorn Dele af rygmarvens grå substans Barrés prøve Svimmelhed og nystagmus ved stærke hovedbevægelse Bells parese Halvsidig perifer faciales parese (ansigtslammelse) uden kendt årsag Benign Godartet Bilateral Dobbeltsidig Bitemporal hemianopsi Udfald af ydre synsfelt på begge øjne Blikdeviation Ukoordinerede øjenbevægelser - øjet peger mod bestemt retning. BS Blodsukker Bulbær parese Sygdom i den forlængede marv - synkebesvær, talebesvær, resp. insufficiens CADASIL Cerebral, autosomal dominant arteriopati med subkortikale infarkter og leuroencefalopai; Arvelig karsygdom der giver småinfarkter i hjernens hvidesubstand og med alderen udvikler sig til vaskulær demens. Nedarves via et muteret gen fra den ene forældre (Oftest NOTCH3-genet) CARASIL Cerebral, autosomal recessiv arteriopati med subkortikale infarkter og leuroencefalopai; Arvelig karsygdom der giver småinfarkter i hjernens hvidesubstand og med alderen udvikler sig til vaskulær demens. Nedarves ved at man modtager et muteret gen fra begge forældre Cauda Equina syndrom Syndrom der skyldes afklemning af rygmarvens nerverødder i lænderyggen, ofte pga discus prolaps; Typiske symptomer er smerter/føleforstyrrelser på indersiden af benene og vandladnings- og afføringsproblemer Cikatrice Ar efter operationssår CJD Creutzfeld Jakob Disease; Prionsygdom CNS Centralnervesystemet Coma Bevidstløshed (dyb bevidstløshed) Commotio cerebri Hjernerystelse Contra coup Læsioner på hjernevævet modsat slagstedet ved traumatisk hjerneskade Contusio cerebri Svær læsion i hjernen efter hovedtraume Cornea refleks Blinkereflek ved berøring af øjenæblet CP Bruges både om 1) Cervical prolaps og 2) Cerebral parese CSS Cervical spinalstenose CTA CT angiografi; CT-scanning hvor der gives kontrastvæske så der kan laves billeder af hjernens kar CT Computer tomografi; Billeddiagnostisk undersøgelse hvor der laves snitbilleder igennem væv ved brug af røntgen CT-tab CT-scanning af thorax og abdomen CVK Centralt venekatheter; IV-adgang der ligger i en central vene CAA Cerebral amyloid angiopati; sygdom hvor der aflejres amyloid-proteiner i arteriernes karvæg, hvilket gør arterierne skrøbelige og øger risikoen for hjerneblødninger Degeneration Nedbrydning, fx af væv; bruges fx om neurodegenerative sygdomme, altså sygdomme med progressiv nedbrydning af hjernevævet Deja vu En fornemmelse af at have oplevet en situation før; fx i forbindelse med anfald (epilepsi, migræne) Demens Kronisk forringelse af kognitiv/intellektuel formåen. De hyppigste demenssygdomme er Alzheimers sygdom, vaskulær demens, Lewy Body demens og Fronto-temporal demens (Kaldes også Picks demens>) Diplopi Dobbeltsyn Distal Langt væk; fx fjernest fra kroppen (fingre/tæer), DM Diabetes mellitus - sukkersyge DOAK Direkte oral antikoagulans; blodfortyndende medicin med direkte virkning på koagulationsfaktorernes evne til aktivering Drop attack Pludseligt fald med bevidsthedstab. DS Dissemineret sklerose (FORÆLDET; MS bruges i stedet) DWI Diffusion-weighted imaging; MR sekvens der måler vandmolekylers frihed til at bevæge sig i vævet. Velegnet til at se iskæmiske læsioner i hjernen Dysartri Manglende motorik ved tale/problemer med udtale af ord Dysdiadokokinese Koordinationsforstyrrelse i styring af modsatrettede bevægelser Dyskinesi Svækkelse af evnen til at udføre vilkårlige bevægelser Dyspraksi Nedsat evne til at udføre tillærte, komplicerede bevægelser. Dystrofi Henfald af væv Dysæstesi Smertefuld følsomhed for berøring EDH Epidural hæmatom; Traumatisk blødning mellem kranieskallen og dura mater EEG Elektroencefalografi; Måling af hjernens elektriske aktivitet, bruges fx til udredning af epilepsi Egale Lige store; Ens EKG Elektrokardiogram; undersøgelse af hjertets elektriske rytme Ekstraduralt Noget der forekommer mellem kranieknoglen og dura mater Ekstrakranielt Udenfor kraniet Embolia cerebri Blodprop i hjernen der stammer fra et andet sted EMG Elektromyografi; muskelledningsundersøgelse Eufori Opstemthed EVT Endovaskulær terapi; Mekanisk fjernelse af en blodprop i hjernens større arterier ved akut apopleksi Facialis parese Lammelse af ansigtsmusklerne; kan enten være perifer eller central Fascikulationer Små hurtige sammentrækninger i dele af muskler FEES Fiber Endoskopisk Evaluering af Synkefunktionen; Metode til undersøgelse af synkefunktionen,¨ hvor der føres et fiberskop igennem næse og om til den øverste del af svælget, så man kan se bevægelserne i svælget mens patienten synker. Mad og drikke der gives under undersøgelsen tilsættes blå farve for at kunne se det tydeligere, hvorfor undersøgelsen nogle gange kaldes blue dye test FFM Forventet færdigmeldingsdato; dato der angiver hvornår hospitalet forventer at patienten er færdigtbehandlet i kommunikation med kommunen FNF Finger-næse-forsøg - Test af patientens koordination i armene Focus Placering af afgrænset læsion Fokal Neurologisk udfald der udgår fra et fokus Foramen Åbning Forhorn Nerveceller indeholdende de motoriske forhornsceller Funktionel Symptom eller funktionsnedsættelse, der ikke kan forklares ud fra patologien Ganglie Samling af nerveceller GBM Glioblastoma multiforme; Type af hjernekræft GCS Glasgow Coma Scale; Undersøgelse til monitorering af bevidsthedsniveau (se beskrivelse her) Glia Nervesystemets støttevæv Gliom Tumor udgået fra gliaceller GOP Genoptræningsplan; Beskrivelse af en patients rehabiliteringsbehov der sendes fra hospitalet til kommunen, mhp at kommunen skal varetage den videre rehabilitering Grand mal Stort universelt epileptisk anfald; Synonymt med 'GTK'/'Generaliseret tonisk-klonisk anfald' GTK Generaliseret tonisk-klonisk krampeanfald GUSS Guggling Swallowing Screen; Metode til screening for dysfagi Gyrus Hjernevinding HA Hypertensio arterialis; forhøjet blodtryk Habituel Vanlig Haemorrhagia cerebri Hjerneblødning; synonymt med 'Intracerebral haemorrhagi'/ICH Hallucinationer Sanseindtryk der opstår uden ydre påvirkning Hemianopsi Bortfald af halvdelen af synsfeltet Hemiballisme Bevægeforstyrrelse hvor den ene arm, ufrivilligt kastes op mod samsidige skulder Hemikrani Halvsidig hovedpine; bruges synonymt med Migræne Hemiparese Halvsidig lammelse Hemiplegi Halvsidig lammelse; synonymt med hemiparese Hiatus Stor åbning HK Bruges arbitrært om både 1) Hjernekræft og 2) Hyperkolesterolæmi HLR Hjerte-lunge redning Homonym Ens på begge sider; fx homonym hemianopsi der har samme retning på begge øjne Horners syndrom Syndrom der skyldes påvirkning af de sympatiske nerver til øjet og ansigtet; hyppige symptomer er kontraheret pupil og ptose på det samsidige øje HSV Herpes Simplex Virus. Almindelig gruppe af virusser, der normal giver banale symptomer, fx sår ved munden eller genitalerne, men som i sjældne tilfælde kan give infektion i hjernen (Encephalitis) HVP Hovedpine Hygrom Cyste i eller under den hårde hjerne/rygmarvshinde (dura mater) med serøst indhold Hyperkolesterolæmi For meget kolesterol i blodet Hypertrofi Øget vækst af væv Hyperventilation Øget respirationsfrekvens Hypoglykæmi Lavt blodsukker Hypotoni Nedsat spænding i musklerne Hypæstesi Nedsættelse af berøringssansen Hæmatom Blodansamling ICH Intracerebral haemorrhagi; hjerneblødning ICP Intracranial pressure; Trykket inde i kraniehulen Ictus Anslag; debuttidspunktet for pludseligt indsættende symptomer, fx ved epileptiske anfald IMA Intermediært afsnit Infarkt Område med vævsdød pga manglende ilttilførsel Intracerebral haemorrhagi Hjerneblødning; bruges om blødning inde i hjerneorganet Intrakranielt Inden i kraniet Iskæmi Manglende blodtilførsel ITA Intensivt afsnit IVT Intravenøs trombolyse Jackson anfald Epileptisk anfald som starter med fokale kramper og derefter spæder sig og bliver generaliserede Jamais vu Pludselig oplevelse af at alt er ukendt eller fremmed (modsat Deja vu); kan være forvarsel ved anfald (epilepsi eller migræne) Katapleksi Stivnen i bevægelser. KHF Knæ-hæl-forsøg; Koordinationsprøve, hælen skal ramme knæet på modsat ben. Klonus Rytmiske sammentrækninger i cn spastisk muskel ved bevægelse Konfabulation/konfabulere Fantastisk opdigtning af begivenheder Kontraktur Sammentrækning af væv, som vanskeliggøre bevægelse over et led; ofte en konsekvens af mangelende bevægelse, fx ved parese Konvergensreaktion Sammentrækning af pupiller Kraniotomi Operation gennem kraniet kSDH Kronisk subdural hæmatom Kvadrant anopsi Tab af synes i den ene kvadrant af begge øjnes synsfelter Labil Svingende - usikker Laminektomi Fjernelse af en del af ryghvivler for at aflaste tryk på nerverne, fx ved diskusprolaps Lasegue (positiv) Svigtende evne til at løfte benene strakt fra underlaget Lateral Fjernest fra midtplanet/til siden Lateraliseret Funktion eller symptom der er knyttet til den ene side LBD Lewy Body demens LBP Lumbalpunktur; udtagning af cerebrospinalvæske ved indføring af nål i lænderyggen Lipotymi Kortvarig bevidsthedstab (besvimmelse) Lobus Hjernelab; fx lobus frontalis Locked-in syndrom Syndrom hvor alle kroppens muskler lammes med undtagelse af øjenmusklerne; patienten er ude af stand til at bevæge sig eller tale, men kan blinke og bevæge øjnene. Kan forveksles med koma Lues disease Syfilis (ældre betegnelse) Lumbalpunktur Udtagning af cerebrospinalvæske ved indføring af nål i lænderyggen Makropsi Synsforstyrrelse hvor genstande opfattes abnormt store Malign Ondartet; bruges mest om kræftsygdomme, men kan også bruges om andre patologier MDP Midlertidig døgnplads Meningeom Tumor udgået fra meninges (hjernehinderne); oftest benign Meningitis Betændelse i hjernehinderne Meningocele Udposning ef hjernehinderne gennem defekt i colomna Meningoencephalitis Betændelse i hjernehinden og hjernen Mikropsi Synsforstyrrelse hvor objekter synes mindre Miktion Vandladning MMSE Mini mental state evaluation; Undersøgelse af en patients kognitive formåen. Bruges bl.a. til monitorering af udviklingen af en demenssygdom MOF Melding om færdigmelding; Besked til kommunen om at en patient er færdigtbehandlet Monoplegi Lammelse i en enkel ekstremitet Monosymptomatisk Enkeltstående Symptorn MRSA Methicillin-resistent Staphylococcus aureus MR Magnetisk resonans scanning, billeddiagnostisk undersøgelse der laver billeder af væv ved hjælp af magnetisk påvirkning og radiobølger MS Multipel sclerose MUP Metastase uden primærtumor; Metastase i hjernen hvor placeringen af primærtumoren er ukendt Myasteni Muskelsvaghed Myelin Hvid, fedtfoldig skede omkring nervernes axoner; dannes af fx glia- eller swannske celler Myelografi Røntgenundersøgelse af rygmarvskanalen med indsprøjtning af kontrasvæske Myopati Degeneration af muskelvæv Myosit Betændelse i musklen Myotoni Ufrivillig sammentrækning Narkolepsi Epilepsi-lignende anfald med pludselig søvntrang Neglekt Nedsat opmærksomhed mod den en side af kroppen eller rummet (oftest mod venstre side pga. skade i højre hemisfære) Neuralgi Smerter i et bestemt nerveområde Neurinom Tumor udgået fra nervevæv Neurit Betændelse i en nerve Neuropati Degeneration af nerve NIHSS National Institute of Health Stroke Scale; Skala til graduering af sværhedsgraden af en apopleksi baseret på mængden og sværhedsgraden af neurologiske udfald NPH Normal-tryks hydrocephalus; ophobning af cerebrospinalvæske i ventrikelsystemet. Typiske symptomer er progredierende kognitive vanskeligheder, gangproblemer og tab af blærekontrol Nystagmus Ufrivillige rykvise øjenbevægelser OE Over-ekstremitet (arm) Oftalmoplegi Tab af øjenbevægelse/ lammelse af øjenmusklerne Opistotonus Spasmetilstand, hvor nakken hyperekstenderes og ryggen bøjes bagover Opticus Synsbanerne; den perifere del kaldes synsberven eller nervus opticus Papil Synsnervens udgang i øjenæblet Papilødem Hævelse af papillen; tegn på forhøjet intrakranielt tryk Parafasi Brug af forkerte ord Paraparese Lammelse af begge ekstremiteter; fx begge ben eller begge arme Paroksysme Symptom der optræder anfaldsvis; fx paraksystisk atrieflimmer Paræstesier Kriblende, prikkende følelse; beskrives som at kropsdelen sover Penumbra Område omkring et infarkt hvor blodforsyningen er tilstrækkelig til at nervecellerne lever, men for ringe til at de fungere normalt Persevetation Meningsløs gentagelse af ord eller handlinger PET Positron-emissions-tomografi; Billeddiagnostisk undersøgelse hvor der indsprøjtes et radioaktivt sporstof Petit mal Epilepsi anfald med episoder af ophævet kontakt med omverdenen PFP Plejeforløbsplan; Beskrivelse af en patients plejebehov der sendes fra hospitalet til kommunen mhp at kommunen skal overtage plejeopgaven Pladehæmmer Medicin der hæmmer blodpladernes (trombocytternes) tilbøjelighed til aktivering (fx Magnyl og Clopidogrel). Bruges til forebyggelse af blodpropper ved arteriosklerose Plantarrefleks Reflektoriske bevægelser af storetåen ved stimulering af fodsålen Plaques Pletter; bruges både om sklerotiske plaques i hjernevæv (ved MS) og om arteriosklerotiske plaques i arterierne PNES Psychogenic non-epileptic seisure; Funktionelt/psykogent krampeanfald Pneumoni Lungebetændelse PNS Perifert nervesystem Post-iktal Symptomer eller udfald der fortsætter i en tid efter et krampeanfald (ofte timer) Postural sensibilitet Opfattelse af hvor en kropsdel befinder sig uden at kunne se den Prodrom Symptomer der går forud for en sygdom eller anfald; fx hallucinationer før et epileptisk anfald Prosopagnosi Ansigtsblindhed; Manglende evne til at genkende ansigter Pseudo-bulbær affekt Syndrom med ukontrolleret gråd, grinen eller andre følelsesudtryk Pseudo-bulbær parese Syndrom med dysartri, dysfagi, nedsat kraft i ansigt og tunge og emotionel labilitet Ptose Hængende øjenlåg Quadriplegi Lammelse af alle ekstremiteter Queckenstedts prøve Undersøgelse af det lumbo-spinale tryk ved kompression af v. jugularis Refleks Automatisk motorisk respons på stimuli Resistens Modstandsdygtighed; bruges ofte om bakteriers modstandsdygtighed med antibiotika Retrobulbært Bag øjet; fx retrobulbær hovedpine Rigiditet Øget modstand/stivhed i musklerne Rombergs prøve Undersøgelse af om der er faldtendens ved stående stilling med lukkede øjne RAAM Redskab til monitorering af abstinenssymptomer SAH Subarachnoidal haemorrhagi; blødning ud i spinalvæsken i subarachnoidalrummet. Kan både være traumatisk og spontan SDH Subdural hæmorrhagi; blødning mellem dural og arachnoidea mater. Oftest traumatisk (tSDH) Sensorisk Vedrørende sansning; bruges ofte om kropssanserne Sequelae Følger efter SIK Steril intermitterende katheter Sinus trombose Venøs blodprop i de blodfyldte hulrum uden på hjernen, der forhindre blodet i at løbe væk fra hjernen SIP-score Stroke-in-progression score; Undersøgelse til monitorering af neurologiske udfald i det første døgn efter en apopleksi Skotom Blind plet i synsfeltet, evt. omgivet af lysfænomer som lyn eller lysglimt; forekommer ofte som aura ved migræneanfald Slow cerebration Langsom tankegang. Somato-sensorisk Vedrørende kropssanserne, fx følesans og stillingssans Somnolent Sovende, men kan vækkes. Bruges oftest til at beskrive en patient, der falder i søvn når vedkommende ikke aktiveres Soporøs Bevidsthedssvækket, reagerer kun på kraftige stimuli Spasticitet Hastighedsafhængig tonusforøgelse (øget spænding) i skeletmuskulaturen der skyldes skade af øvre motorneuroner i hjerne eller rygmarv Spondylose Degenerative forandringer i rygsøjlen Status epilepticus Ophobede epileptiske anfald uden fuld restitution mellem anfaldene. Kan både være med og uden kramper (henholdsvis konvulsiv og non-konvulsiv) Stenose Forsnævring, fx af spinalkanalen eller en arterie Stereognostisk sans Evnen til at bestemme genstandes form og størrelse Strabismus Skelen Stupor Bevidsthedssvækkelse med kun begrænset reaktion på sensorisk stimuli Subaraknoidal Mellem arachnoidea og pia mater; Hulrummer mellem arachnoidea og pia mater (spatium subarachnoidelium) indeholder cerebrospinalvæske Subdural Mellem dura og arachnoidea (se fx SDH) Sulcus Furer på hjernens overflade; fx sulcus centralis der adskiller frontallappen fra parietallappen Synkinesi Medbevægelse; ubevidst bevægelser der følger bevidste bevægelser Synkope Pludselig besvimelse TBE Tick Borne Encephalitis; virus sygdom i hjernen og rygmarven, der overføres til mennesker ved flåtbid TCI Transitorisk cerebral Jskærni; forbigående iltmangel i hjernen TEE Trans-eosophagal ekkokardiografi; Ultralydsscanning af hjertet via spiserøret Terminal Slutstadium TGA Transitorisk global amnesi; forbigående hukommelsestab Thrombosis cerebri Blodprop i hjernen ved dannelse af trombe (tilstopning af arterie på stedet) TIA Transitoric ischemic attack; synonym med TCI Tics Ufrivillige bevægelse Tinnitus Ringen for ørerne/øresusen Todds parese Postiktal parese; forbigående motoriske udfald efter et krampeanfald Tonus Musklernes spændingstilstand Traumatisk Betinget af vold Trombolyse Behandling med medicin der opløser fibrin-strukturen i en blodprop og derved opløser blodproppen; gives indenfor 4,5 time ved akut apopleksi TTE Trans-thorakal ekkokardiografi; Ultralydsscanning af hjertet UE Under-ekstremitet (ben) UL Ultralydsscanning UVI Urinvejsinfektion VEP Visuelt evokerede potentialer; Neurofysiologisk undersøgelse af hjernens reaktion på lys Vertigo Svimmelhed VRE Vancomycin-resistente enterokokker VZV Varicella Zoster Virus. Giver skoldkopper på børn og kan ligge i dvale i kroppen indtil voksenalderen, hvor den kan blusse op i form af helvedsild. I sjældne tilfælde kan helvedsild give infektion i hjernen (Encephalitis) Wernicke afasi Type af flydende afasi Wernicke-Korsakoff syndrom Neurologisk sygdom der skyldes B1-vitamin (thiamin) mangel. Hyppige symptomer er nedsat hukommelse, forvirring, synsforstyrrelser og nedsat balance Xantokromi Gulfarvning ef spinalvæsken; tegn på blod i spinalvæsken, fx ved SAH ØNH Øre-næse-hals afdeling